Ergo-stilladsets grundelement, et +8 stillads, er et stillads, som findes både i et rammesystem og i et søjlesystem. Rammesystemet minder lidt om det traditionelle facadestillads med sine 60 cm i bredden. Herpå kan der monteres konsoller, så bredden øges til hele 1,2 meter. Det helt særlige, i forhold til facadestilladset, er, at +8 stilladset kan kombineres med et +8 søjlestillads, hvilket afføder utrolig fleksible muligheder for opbygning. Ved at bruge et +8 søjlestillads er det derfor kun fantasien, som sætter grænser, stort set alt kan bygges – både industristilladser, hængestilladser, fritstående stilladser og ikke mindst ergo-stilladser. Ved at anvende denne metode til opbygning af et murerstillads, slipper man for at skulle løfte tunge trætraller ved murerskift, da man ved brug af +8 søjlestilladset kun skal flytte én 3 meters aluminiums gulvplade pr. 3 meter stillads. Dette gør det ualmindeligt tidsbesparende og bidrager til et rigtig godt arbejdsmiljø. Derover er det langt mere økonomiskforsvarligt. +8 søjle systemet kan desuden klare en belastning på helt op til klasse 6.