Alle vores stilladser lever op til Arbejdstilsynets lovkrav og vi leverer facadestilladser op til klasse 6 og med en belastning på helt op til 500 kg/m2. Ved større opgaver som eksempelvis facadepuds, hvor man ofte starter langt fra væggen, kan vi opsætte et indvendigt hegn og på den måde skabe sikkerhed. Vi tilbyder desuden inddækning med klimaskærm og plastik rundt om stilladset, således at man altid arbejder i tørvejr. Dette er med til at sikre et bedre byggeri og en bedre byggeproces, da vejrligsdage undgås, der opstår ikke fugtskader og det skaber trivsel blandt medarbejderne at arbejde under disse gode arbejdsforhold. Derudover tilbyder vi også montering af støvnet eller off-shore net, el-hejs, skaktrør, materialeelevatorer mm. samt særlige løsninger til friholdelse af fortov, og vi har desuden udviklet et unikt trappesystem, som monteres på stilladset. Dette gør, at man får en sikker og praktisk opgang til arbejdsområdet.